Ditte Augustinus Bagger

Frisør

Ditte, der er født i 1981, blev udlært frisør hos Per Johs i 2003 og fik straks job i salonen Steen Frank i Rosengårdcenteret. Her klippede, farvede, krøllede og stylede hun kundernes hår i 8 år. Siden takkede hun ja til et job hos Salon Adam og Eva i Dalum, hvor hun efter hele 11 år besluttede, at tiden var inde til at prøve noget nyt. Derfor har Ditte pr. 14. februar 2022 skiftet arbejdspladsen i Dalum ud med en ansættelse her hos Østergaard Intercoiffure.

Dét ville Ditte tage med på en øde ø

Grundet sin mangeårige erfaring mestrer Ditte alle typer hår, behandlinger og klip – særligt korthårsfrisurer får kreativiteten frem i hende. Selv har hun langt hår og kender til langt de fleste skønne muligheder, der er i den forbindelse. Det hårprodukt, hun ville tage med på en øde ø, og som hun ofte anbefaler sine kunder, er en tørshampoo med stylingeffekt. ”Den er supergod til langt hår, så det kan styles uden at blive fedtet. Samtidig passer man ekstra godt på sit hår ved ikke at vaske det for ofte,” forklarer hun.

Dittes absolut bedste hårdag nogensinde var til hendes eget bryllup, hvor ingen ringere end Trine Østergaard havde sat det. ”Det var en fin knold i nakken, helt enkelt; lige som jeg kan li’ det,” siger Ditte.

Neglelak og fodbold

En fun fact om Ditte er, at hun elsker neglelak – OG i sin fritid er fodboldtræner i OKS for bl.a. den ene af sine to døtre.

OK

Websitet bruger cookies for at forbedre din oplevelse, vurdere brugen af de enkelte elementer på websitet og til at støtte markedsføringen af vores services. Ved at klikke videre på websitet accepterer du websitets brug af cookies. Læs mere her