Faglig stolthed og en passion for kunderne

Grundlæggende ser vi det som vores primære opgave at give alle kunder i salonen en god oplevelse – uanset alder, stil og ønsker. Hos ØSTERGAARD INTERCOIFFURE er det både en inspiration og en pligt for os at bringe vores faglighed i spil, så du både får den frisure og den behandling, som får det bedste frem i dit hår.

Det er de klassiske dyder inden for frisørfaget, vi holder i hævd: Godt håndværk, god service og løbende fornyelse – og det gør vi med stolthed.
Vi gør os umage for, at hvert eneste besøg i salonen bliver en positiv oplevelse – en lille pause fra hverdagen, hvor du trygt kan slappe af og nyde tiden, mens vi tager os af dit hår.

Det gode håndværk er fundamentet i alt, hvad vi gør, og vi stræber altid efter at blive dygtigere. Uanset hvor længe man har været i faget, er der altid noget nyt at lære. Nye produkter, nye trends og teknikker bliver hele tiden udviklet.
For os er det en af glæderne ved at være frisører, at der altid sker noget nyt, som giver os mulighed for at give dig et nyt look, en ny behandling og en ny oplevelse.

Indehaver Trine Østergaard begyndte i salonen i 1984, og overtog forretningen i 2004. Allerede året efter blev hun optaget i INTERCOIFFURE, en international forening, som kun optager saloner, der gør noget exceptionelt for at højne fagligheden og kvaliteten i frisørfaget. Det er din garanti for, at du hos ØSTERGAARD INTERCOIFFURE oplever den højeste standard, som faget kan tilbyde, når det kommer til kreativitet, kvalitet og service.

 

Top